Her kommer historien om persille, også den du spiser...
Det er mit største ønske at tilbyde varer, der gør netop dit liv rigere.
Der er farver, designs og anderledes varer, der gerne skulle glæde dig og dine nærmeste.

Varer i lækker kvailitet, skarpe farver og skønne designs.
Farver har altid betydet meget i mit liv, det gør da mig mere glad og frisk.

Drøm, klik og nyd vejen frem.
Mange gode hilsner fra Lene Tordrup Thulsted


.

Er du interesseret i at afhente dine varer, bedes du ringe inden, da der ingen varelager er på adressen.
Har du spørgsmål er du velkommen til at ringe på 2297 1389 eller maile til percille @ percille.dk. Du får svar hurtigst muligt.



Persille i madlavning

I Danmark er vi glade for at bruge persille i maden. Vi kommer det grønne drys i sovs og på de nye kartofler. Persille er en af vore sundeste krydderurter med et stort indhold af A-og C-vitamin samt jern, magnesium og kalium.

Der er flere slags persille at vælge imellem, men den mos-krusede er den mest populære krydderurt, bl.a. fordi den kan holde sig frisk længere end fx den glatbladede. Alle persillesorter er toårige, som bør sås hvert år i køkkenhaven. På andet år går planten i blomst, men hvis man klipper blomsterstilkne af, vil planten yde flere grønne blade. Planten er vinterhårdføre og yder også godt i vinterens løb.
 
Persille stammer fra Sydeuropa, hvor den har været i dyrkning siden oldtiden. Det botaniske navn, Petroselinum, er græsk. Fordi persillen voksede ved klipper, fik den navnet "petrus", og desuden blev den kaldt "selinon" efter det græske navn på selleri.
Persille har været dyrket som lægeplante i klostrene og har bl.a. urindrivende virkning.
Et gammelt husråd, som stadig kan anbefales, er at tygge persilleblade mod dårlig ånde, fx efter indtagelse af hvidløg.
 
Persille er længe om at spire, og førhen sagde man, at persillen måtte rejse til Helvedes port og bede Fanden om at få lov at spire. Denne rejse måtte føres ni gange, for ofte spirer persillefrø først ni uger efter såning. Hvis man gav frøene sin velsignelse og såede dem på en skærtorsdag, ville de med sikkerhed spire.
 
Forskellige typer persille
Der findes flere arter, mos-kruset persille, glatbladet persille og persillerod:
  • Mos-kruset persille, Petroselinum crispum, er den almindelige persille, som er hårdfør og tåler frost.
  • Glatbladet persille, Petroselinum crispum var. neapolitanum, foretrækkes af mange pga. dens ydeevne og saftige bladkonsistens. De saftige blade kan anbefales til grøntsagsjuicer og i kolde supper. Bladene kan kværnes med salt til urtesalt.
  • Persillerod, Petroselinum crispum var. tuberosum, menes at være at ældre dato end moskruset og glatbladet persille. Her er det den saftige og tykke rod, der foretrækkes, men også den saftige bladtop kan anvendes.
 
Persillerødder gemmes for vinteren i fugtigt sand og spises i salater, supper og som tilbehør, fx som mos eller blandet med andre rodfrugter til ovnbagte grøntsager. Roden smager frisk og kan anbefales i en vintersalat sammen med fx gulerod, æble og grønkål. 
 
Almindelig koriander, Coriandrum sativum, kaldes ofte kinesisk eller thailandsk persille, og mitsuba, Cryptotatania japonica, kaldes for japansk persille. Også den mindre kendte krydderurt alexanderurt eller sort løvstikke, Smyrnium olusatrum,omtales som persille, nemlig med betegnelsen makedonsk persille.
 
"Haven juni 2009 Anemette Olsen"
 
Tak til Thyra og Gert- to smukke mennesker og tak til et andet smukt menneske - min mor, som har serveret persilleretter mange gange.